Bogs gummistøvler +600,-

Bogs gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Bogs gummistøvler er vandtætte letvægsstøvler, der med en fod af vulkaniseret naturlig gummi og et skaft af det lette materiale Neo-Tech™ holder dine fødder helt tørre. De har en kollektion til både kvinder, mænd og børn, og de fås både som helt enkle sorte eller grønne støvler, samt skønne farverige modeller.

Flere modeller er testet ned til at kunne holde varmen i -20 eller -40 grader, og derfor er de også en god varm gummistøvle, som du kan bruge om vinteren.

Der er ikke ret mange forhandlere i Danmark, der sælger dem trods deres enorme popularitet i USA.

Bogs modeller inkl. kommentarer

gummistøvler - reklamelink

I forhold til hjemlandet USA, er der et meget begrænset udvalg af Bogs gummistøvler herhjemme, men der er stadig flere flotte forskellige modeller at vælge imellem.

Til kvinderne er der bl.a.:

  • Bogs High er høje gummistøvler med en højde på 38 cm med håndtag. De har gummifod af naturlig gummi og neo-tech skaft. De er testet ned til -40 grader, så du kan holde varmen i dem om vinteren. De fås i skønne designs med blomster og stjerner på grøn eller sort baggrund. De fås i nogle lidt skæve størrelser: 36, 37½, 38½, 40, 41 og 42,5.
  • Bogs Mid er som Bogs High, bortset fra at de med en højde på 23 cm er halvhøje i stedet for høje. De fås i samme mønstre og størrelser.
  • Trekkingsandaler er egentlig en træsko med gummisål, og overlæder af Neo-TeckTM. Den fås med skønne blomsterdesigns med grøn ydersål, eller i en helt sort model. Du kan vælge imellem str. 36, 37½, 38½, 40, 41 og 42,5
  • Rue er en sko uden snørebånd i gummi, og den er rigtig smart, hvis du vil have en helt vandtæt fod, uden at skulle have en støvle på. Der er en EVA indersål, og den strækbar inderstrømpe, så den sidder tæt om foden. De fås bl.a. i orange, sort, grøn og rød i str. 36, 37½, 38½, 40, 41 og 42,5.
  • Elyse er en høj gummistøvle i 100 % naturgummi. Den har snørebånd langs hele skaftet, og er 100 % vandtæt. Den fås bla. i sort, grøn, blå og rød, og er foret med airmesh, der sørger for at give god ventilation til foden. Den fås i str. 37-42.

Til mændene er der bl.a.

  • Urban Farmer er en letvægts vandtæt sko til mænd, og den er godt ventileret, så du ikke sveder i den. Den har stålskaft, så du er beskyttet mod skovle, når du arbejder udenfor. Den fås i grøn eller sort i str. 40,5 – 48.
  • Bogs Ultra High er den klassiske Bogs model med naturgummifod og Neo-TeckTM skaf. Den er 38 cm høj og har håndtag. Den fås i sort i str. 40-48.

Du kan se en liste med flere modeller fra Bogs i bunden af denne artikel. Det er kun nogle af dem, der kan købes i Danmark.

Fordele og ulemper

Bogs gummistøvler består af naturgummi og deres patenterede materiale Neo-Tech™. Denne tynde syntetiske gummi er meget varm, fleksibel og åndbar samtidig med at den er utrolig behagelig at have på.

De høje modeller kan holde varmen til -40 grader, og de lavere modeller kan generelt holde varmen ned til -20 grader, uden at foden bliver for varm i plusgrader.

De største fordele ved Bogs er:

  • De vejer lidt mindre end andre gummistøvler
  • De kan holde varmen ned til -40 grader
  • Der er mange flotte designs og modeller at vælge imellem
  • De er bløde og fleksible
  • Læggene kan strækkes, så de passer til både tynde og bredde lægge

De største ulemper ved Bogs er:

  • De er ikke så feminine, og er ikke så trendy som Hunter og Aigle
  • De er relativt dyre

Test af Bogs gummistøvler

Bogs gummistøvler var med i en test på Goodhousekeeping.com med 11 andre støvler. Støvlerne blev testet ved at holde dem under vand i 5 min, og som de andre støvler, var Bogs helt vandtætte. Støvlerne fik vand indeni, for at se, hvor hurtigt de tørrer, og de tørrede rigtig hurtig i forhold til f.eks. Hunter, der også var med i testen.

I testen fik flere brugere et par på, og de var rigtig glade for længden. Dog var støvlerne lidt for tunge, og af udseende for klodsede til at bruge dem til hverdag.

Brugerudtalelser

Har du først haft fødderne i et par Bogs, bliver de hurtigt dine yndlingsstøvler, da de er utrolig behagelige omkring fødderne takket være den strækbare inder-sok, der svøber sig omkring foden.

Materialet af Neo-Tech sidder behageligt tæt om ben og lægge uden at stramme. Samtidig er støvlerne så fleksible, at du kan bøje dig, når du laver havearbejde, uden at gummiet generer.

Brugere af Bogs gummistøvler er utrolig begejstrede på Amazon.com, hvor støvlerne får 4½-5 stjerner i gennemsnit, og stort set alle brugere giver dem 4 eller 5 stjerner. De fremhæver især de følgende fordele:

  • Enormt bløde og behagelige at have på
  • Håndtagene gør Bogs meget lette at tage af og på
  • Holder fødderne varme og tørre i både regn, sne og slud – selv i Alaska!
  • Sidder godt omkring læggene
  • Godt greb på ydersålerne – også i snevejr
  • Både gummifoden og skaftet er blødt og bevægeligt
  • Holder meget længere end andre gummistøvler
  • Bondemænd anbefaler bruger dem i staldene og i markerne

Nogle af modellerne er testet ned til -40 grader, og enkelte bruger beklager sig over, at de alligevel får kolde fødder i minusgrader. Andre beklagelser er primært:

  • Nogle brugere synes at størrelserne angivet er for små – og andre at de er for store
  • Enkelte brugere synes, at de ikke har et godt greb på is
  • Kvindelige brugere synes, at de er for maskuline

Forhandlere og prisleje

Da Bogs er så smarte med deres letvægts Neo-Tech™ skaft og passer så godt til det danske klima, var jeg overrasket over at jeg kun fandt 5 webshops i Danmark, som sælger dem. Af disse har Zalando.dk websho og Sko-sko.dk webshop det bedste udvalg.

På Zalando.dk var nogle af modellerne nedsat med 50 %. Er de ikke nedsatte, er priserne typisk:

  • Sorte Bogs High koster 600 kr.
  • Trekking Sandaler koster 670 kr.
  • Bogs High og Bogs Mid med flotte mønstre koster 1050 kr.

Der er et meget lille udvalg i de danske butikker af Bogs til mænd, men Zalando.dk sælger den vandtætte sko Urban Farmer til 750 kr. og Outnorth.dk sælger Bogs Ultra High for ca. 900 kr.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Det kan godt betale sig at købe Bogs gummistøvler i England, f.eks. på easy-wellies.co.uk, hvor et par Bogs Mid med mønster koster ca. 740 kr. inkl. levering og et par Classic High med mønster koster ca. 820 kr. inkl. levering.

Du kan også overveje at bestille dem fra USA, hvor de trods momsen er billigere. Amazon.com har et stort udvalg af Bogs gummistøvler, så hvis du gerne vil have en af de mere usædvanlige modeller og spare lidt penge, kan du bestille dem der.

Med ekstra dansk moms og fragt koster et par Bogs Mid 550 kr., så du sparer penge både i forhold til Danmark og England. Men skal de byttes, er det en langsommelig og dyr proces at sende dem frem og tilbage, så du skal være helt sikker på størrelsen, før du køber dem.

Vedligeholdelse

Du kan vaske dine Bogs gummistøvler i hånden med en mild sæbe, hvis Neo-Tech skaftet trænger til at blive frisket op. De skal derefter lufttørre.

Du må ikke vaske dem i vaskemaskine eller tørretumbler, da det vil ødelægge materialet.

Du kan give naturgummiet olie med jævne mellemrum med f.eks. Ilse Jacobsens silikoneolie, som kan købes på eshoes.dk for 70 kr. inkl. fragt.

Konklusion og rating

Bogs gummistøvler minder en smule om Sorel vinterstøvler, der også har en gummifod og skaft af vandtæt materiale. Støvlerne beskrives som lidt klodsede og maskuline, og modellerne minder meget om hinanden. Dog er der mange fine forskellige print. Derfor får Bogs 3 stjerner for design.

Blandt brugerkommentarerne var der stort set kun positive bemærkninger om Bogs usædvanlig lange holdbarhed, som var meget længere end andre gummistøvler på markedet, og derfor får de 5 stjerner for holdbarhed.

Bogs er så bløde, smidige og behagelige at få på, og materialet smyger sig om fod og læg uden at sidde for stramt, og derfor får de 5 stjerner for komfort.

Modeller som Bogs sælger

Bogs har de følgende modeller i deres kollektion:
Kvinder:

  • Womens Rainboot
  • Harper
  • Rue
  • Rose
  • Charlot
  • Charlot Gum Rubber
  • Plimsoll Mid Leaf
  • Classic Mid i forskellige mønstre: Stargazer, Ambrosia, Le Jardin, Mumsie, Garden, Vintage, May Flowers, Tuscany, Lanai
  • Classic Short i forskellige mønstre: Stargazer, Ambrosia, Le Jardin, Mumsie, Garden, Vintage
  • Classic High i forskellige mønstre: Stargazer, Ambrosia, Le Jardin, Mumsie, Garden, Vintage
  • Classic Ultra High Women’s
  • Drake
  • Classic Mid Handles
  • Mason
  • McKenna
  • Rider Emboss
  • Jamison

Mænd

  • Eagle Cap Hiker i farverne Mossy Oak, Realtree
  • Walley Walker i farverne Mossy Oak, Realtree
  • Bowman i farverne Mossy Oak, Realtree
  • World Slam i farverne Mossy Oak, Realtree
  • Classic High i farverne Mossy Oak, Realtree
  • Bridgeport i farverne Mossy Oak, Realtree
  • Blaze Mt
  • Realtree Copperhead
  • Urban farmer
  • Classic short
  • Jamison
  • Mens Journey Rubber
  • Journeyman Steel Toe
  • Rancher Steel Toe
  • Industrial Chukka

Kilder

Test på Goodhousekeeping.com her
Bogs hjemmeside
Brugerberetninger på amazon.com her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse