LaCrosse gummistøvler +500,-

LaCrosse gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

LaCrosse gummistøvler er af ekstrem høj kvalitet, og dette amerikanske firma har over 100 års erfaring med at producere gummistøvler.

De er fremstillet af naturlig gummi med et for af neopren, og det gør dem både lette og holdbare. LaCrosse er især kendt for deres behagelige og varme jagtgummistøvler.

LaCrosse modeller inkl. kommentarer

LaCrosse gummistøvler er kendt for deres gode kvalitet, og de sælges ofte i fritids- og jagtbutikker.

LaCrosse har bl.a. de følgende modeller til damer:

  • Hampton II er en kort støvle i flotte farver såsom lilla, lime, rød, sort, eller i spændende mønstre med f.eks. blade, blomster eller tern. Den er fremstillet i naturgummi yderst med neopren inderst og er en 100 % vandtæt letvægts-gummistøvle. Strækbare paneler i siden gør det let at få den af og på. En behagelig EVA indersål støtter foden, så den er behagelig at gå langt i. Den fås i str. 35½-43
  • Hixton Mist er en halvhøj gummistøvle, der er håndlavet i naturgummi. Den har en kraftig ydersål, og der er snører, så den sidder tæt om læggene. Den fås i farverne blåt skaft med hvid sål, blåt skaft med gul sål eller olivengrønt skaft med sort sål i str. 35½-43.

LaCrosse har et stort udvalg af gummistøvler til mænd, heriblandt de populære modeller:

  • AlphaBurly er en gummistøvle beregnet til jagt, men er også god til lange traveture. Den har et spænde bag på, så du kan justere lægvidden. Ydersålen er den kraftige Sport Chassis Outsole, og skaftet er af naturgummi. Inderst er neopren, der sørger for at du kan holde varmen helt ned til -20 grader på lange jagtture. Den fås i str. 40-48.
  • Hampton kommer også i en udgave til herrerne, og den er fremstillet i naturlig gummi og neopren. Den fås i farverne sort eller grøn i str. 40-48

Du kan se en liste med flere af LaCrosses gummistøvler nederst i denne artikel.

Fordele og ulemper

LaCrosse gummistøvler er fremstillet i det bedste naturgummi, og kombineret med neopren inderst i støvlerne. Det gør dem holdbare, vandtætte og lette at gå i, og de er af udsøgt kvalitet. Mærket forbedrer sig hele tiden og med 115 år i branchen er LaCrosse suveræn til at fremstille gummistøvler.

Deres kollektion indeholder gummistøvler beregnet til sommerbrug, samt gummistøvler, der er ekstra varme beregnet til vinterbrug.

Der er specielle gummistøvler beregnet til arbejdspladsen med jernsnuder, og der er jagtgummistøvler, som er varme og med kraftige ydersåler.

Den eneste ulempe er at der ikke er så mange modeller at vælge imellem, men du kan få både korte og lange gummistøvler. Derudover er de dyre, men det betaler sig at investere i et par, da kvaliteten er så høj.

Brugerudtalelser

LaCrosse gummistøvler er af suveræn kvalitet, og de fleste brugere på både Amazon.com og Buzzilions.com giver dem 4 eller 5 stjerner.

Brugerne fremhæver bl.a. de følgende positive egenskaber om LaCrosse Hampton støvler:

  • Den sorte Hampton er flot nok til at have på en dag på kontoret
  • Hampton passer perfekt som en handske om foden
  • Lader foden ånde igennem støvlen, så den ikke bliver svedig
  • Utrolig behagelige at have på hele dagen og på lange ture

Brugerne fremhæver bl.a. de følgende positive egenskaber om LaCrosse AlphaBurly støvler:

  • AlphaBurly regulerer temperaturen perfekt, og holder foden varm i koldt vejr, uden at den sveder i varmt vejr
  • God som jagtstøvle på lange ture, hvor den holder foden varm og er behagelig at gå i

Nogle brugere har negative oplevelser med LaCrosse gummistøvlerne, og fortæller om det følgende:

  • Svære at få af og på
  • Ydersålen falder af skaftet efter kun 8 måneder

Forhandlere og prisleje

Pro-outdoor.dk har et stort udvalg af LaCrosse gummistøvler, og uden for sæsonen er de nedsat med op til 50%.
Hampton II var nedsat fra normalprisen 600 kr. til 360 kr. inkl. levering, og AlphaBurly var nedsat fra 1100 til 900 kr. inkl. levering.

De har ikke modellen Hixon Mist, men den fandt jeg på Smartgirl.dk nedsat fra 750 kr. til 700 kr. inkl. levering uden for sæsonen.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Du sparer 100-300 kr. ved at købe LaCrosse gummistøvlerne i England eller i USA. På Amazon.co.uk er normalprisen for Hixon Mist 650 kr. inkl. levering mod normalprisen på ca. 750 kr. i Danmark.

På Amazon.com er normalprisen for et par AlphaBurly 850 kr. inkl. ekstra moms og levering mod normalprisen på 1100 kr. i Danmark.

Vedligeholdelse

Du forlænger livet på dine LaCrosse gummistøvler, hvis du plejer dem og passer godt på dem.

Brug en svamp eller en våd klud for at gøre dem rene, hvis de beskidte.

Når de er helt rene, bør du bruge LaCrosse naturgummispray for at pleje gummiet, så det ikke går i stykker eller får revner. Vær rundhåndet, når du sprøjter plejemidlet på med en blød klud, og tør det overskydende plejemiddel væk. Lad dem stå og tørre natten over. Naturgummisprayen kan købes her.

Når du ikke bruger dine støvler, anbefales det at opbevare dem i en isoleret bygning. Står de i en garage, der ikke er isoleret, vil gummiet krympe eller vokse med de daglige temperaturændringer i garagen, og gummiet slår revner.

Du må ikke folde støvlerne, men lad dem stå oprejst, eller hæng dem omvendt på en bøjle, så de ikke får revner.

Konklusion og rating

LaCrosse gummistøvler er fremstillet af det bedste naturgummi, og der er flere modeller at vælge imellem med flotte farver og spændende mønster. Der er robuste og smarte modeller til både damer og herrer samt specielle jagt-gummistøvler, og derfor får de 5 stjerner for design.

De fleste brugere er fuldt ud tilfredse med LaCrosse gummistøvlernes lange holdbarhed. Dog er der enkelte, der fortæller om, at sålen skilles fra skaftet, og derfor får de 4 stjerner for holdbarhed.

Brugerne fortæller alle om, hvor behagelige LaCrosse er at have på, og er lige så gode at gå i som kondisko. Enkelte synes, at de er svære at få af og på. Derfor får de 4 stjerner for komfort.

Modeller som LaCrosse sælger

LaCrosse har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Hixon
  • Hixon 15 inch
  • Hixon Mist
  • Hampton 2
  • Myrick Mist
  • Spog 12 inch
  • Spog 16 inch
  • Premium Steel Toe Knee Work Boots
  • ZXT Knee Work Boots
  • Protecta Saftety Toe Met Gouard Work Boots
  • Meta Safety Toe Met Guard Work Boots
  • Meta Safety Toe Met Guard Work Boots
  • AlphaBurly

Kilder

LaCrosse hjemmeside
Brugerudtalelser på Buzzillions.com
Brugerudtalelser på Amazon.com her

En Kommentar

  1. Jeg er utrolig glad for at bruge lacrosse gummistøvlen, MEN syningen i kantan foroven går i stykker efter få ugers brug!! Jeg er meget forsigtig, når jeg tar dem på, men alligevel. Jeg har reklameret 3 gange, nu vil butikken ikke ombytte mere. Jeg ved, at flere har reklameret over samme problem. Hvor svært kan det lige være at sy med elastisk tråd?????

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse