Seeland gummistøvler +400,-

Seeland gummistøvler

Forfatter
Brugere
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Seeland gummistøvler er helt suveræn dansk kvalitet og er populære jagt-gummistøvler i hele verden. Kun det allerbedste naturgummi bruges til gummistøvlerne, der hver især fremstilles af en skomager i hånden.

Leder du efter en jagt-gummistøvle, der kan holde til mange sæsoners brug, er Seeland et oplagt valg. Både pasform og kvalitet er helt forrygende, og passer perfekt til det danske klima.

Seeland modeller inkl. kommentarer

Seeland gummistøvler er beregnet til jagt, og er derfor robuste, varme og med en suveræn pasform. De er alle fremstillet af naturlig gummi, og har gode stødabsorberende såler, så du kan gå langt i dem.

Modellerne har et fór af enten bomuld eller neopren. Neopren er langt varmere end bomuld, og er et godt valg, hvis du skal holde fødderne varme i minusgrader. Bomuld er mindre isolerende, og anbefales, hvis du leder efter en helårsstøvle, der ikke bliver for varm om sommeren.

De fleste af modellerne er unisex, eller fås i en dame- og herre-udgave.

Her er nogle af de mest populære gummistøvler fra Seeland:

  • Outthere er skønne varme jagt-gummistøvler, der er designet til at holde dine fødder varme i frostgrader. Den har en god kraftig ydersål og der er et specielt gel-materiale i sålen, så du kan gå hele dagen i den. Den er unisex og fås i str. 36-50.
  • Seeland Outthere 18 tommer 2000g er en særlig udgave af Outthere, med Thinsulate Ultra for, der gør, at du kan holde fødderne varme til -80 grader, og derfor kaldes den for verdens varmeste gummistøvle. Den fås i str. 40-50
  • Moor Stable 16 tommer er en blød og fleksibel gummistøvle med fod og den nederste halvdel af skaftet af naturgummi, og den øverste halvdel er af neopren, så det kan foldes ned. Derved kan du få en kortere støvle, så du får mere luft til benet på de varmere dage. Den er unisex og fås i str. 40-50.
  • Rainy er en smart ankelgummistøvler, der fås både til herrer og damer. Den fås i ensfarvet i f.eks.sort, rød og lilla, samt i flotte mønstre som f.eks. tartan ternet. Med et neopren-fór, og en meget kraftig sål, så du kan gå langt i den. Den fås til damer i str. 36-43 og til herrer i str. 40-48.

Du kan se en liste med alle Seelands gummistøvler nederst i denne artikel.

Fordele og ulemper

Seeland gummistøvler bliver testet før de forlader fabrikken, ved at hver enkelt støvle får tilsat et lufttryk, og nedsænkes i vand. Er støvlerne utætte, kan man se luftboblerne. Du er derfor helt sikker på, at du får en støvle, der er 100 % vandtæt hver eneste gang.

Støvlerne fremstilles i hånden af en skomager af rågummi af den højeste kvalitet. Naturlig rågummi er suverænt til gummistøvler, da det er så blødt, fleksibelt og holdbart. Der er ingen tvivl om, at det er det allerbedste materiale til gummistøvler.

Ydersålerne er kraftige, og er beregnet til at gå langt i; de er ligeså behagelige som løbesko.

Den eneste ulempe ved Seelands gummistøvler er, at de ikke er billige.

Test af Seeland gummistøvler

Seeland har tre forskellige slags gummistøvler med i det tyske jagtmagasin Jägers test i 2010:

Seeland Outback Arctic 18 tommer deler en førsteplads med støvler fra Tretorn, La Chameau og Aigle, og roses for at kunne holde fødderne varme selv på de koldeste nætter.

Seeland Estate 18 tommer 5 mm og Seeland Outback Trek 18 tommer deler en 10. plads med støvler fra Kamik, Eurohunt og AKAH.

Seeland Estate roses for at være yderst behagelig at have på, samt at den er varm nok til at bruge på jagt i minusgrader.

Seeland Outback Trek anbefales af Jäger til alle former for jagt. Når man går op og ned af bakker, har Outback Trek den helt rette ankelstøtte, og som de andre to i testen, er den varm nok til de koldeste nætter.

Brugerudtalelser

Seeland anbefales af andre brugere, da de er så varme, robuste og behagelige.

Både på Amazon.co.uk og Uttings.co.uk giver de fleste brugere deres Seeland gummistøvler 5 stjerner. De har bl.a. følgende positive kommentarer omkring gummistøvlerne:

  • God robust støvle
  • Både praktiske og flotte
  • Høj kvalitet og suveræn stødabsorberende sål
  • Suveræn pasform, der sidder tæt om foden, og har plads nok til læggene
  • Lige så lette og behagelige at have på som vandrestøvler
  • Sveder ikke i støvlerne, selvom det er neopren
  • Fantastisk godt greb på ydersålerne

Nogle brugere oplever problemer med Seelands gummistøvler og giver dem kun 2 stjerner. De fortæller det følgende:

  • Enkelte brugere oplever at gummistøvlerne lækker efter kun 2-6 mdr.
  • Støvlerne er store i størrelsen

Forhandlere og prisleje

Seeland gummistøvler er meget populære, og sælges primært i jagt-butikkerne. Mange af disse webshops har et stort udvalg af modeller, og jeg blev især imponeret over udvalget i Ccjagtogfiskeri.dk:

  • Allround 12 tommer er en af de billigste modeller, og den koster 470 kr. inkl. levering.
  • Seeland Outthere 18 tommer er i den dyrere ende af Seeland gummistøvler, og den koster 870 kr. inkl. levering.

Du kan se hele udvalget samt priser her

Ccjagtogfiskeri.dk havde ikke den specielle udgave af Outthere 2000g med Thinsulate, men den fandt jeg til 1100 kr. inkl. levering på wildzone.dk.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Du kan købe Seeland gummistøvler i mange jagtbutikker i England, men priserne inkl. levering er de samme som i Danmark.

Dkscottcountry.com har et stort udvalg af Seelands modeller, men det er en lille smule dyrere at købe Seeland gummistøvler på den webshop. Kan du ikke finde en bestemt model eller størrelse på de danske webshops, kan du se deres udvalg her

Vedligeholdelse

Seeland anbefaler, at du plejer din Seeland støvler korrekt, for at forlænge levetiden på dem:

Start med at skylle støvlerne i ferskvand og tør dem af. Når de er helt tørre, kan du påføre Seeland Footwear Care. Det kan f.eks. købes for 69 kr. ekskl. levering på Jagtogfiskerimagasinet.dk.

Seeland Footwear Care beskytter naturgummiet, og tilfører det fugtighed, så det bevarer sin blødhed, og ikke revner.

Hold støvlerne væk fra høj varme og direkte sollys, da det tørrer naturgummiet ud.

Konklusion og rating

Seeland gummistøvler er af den allerhøjeste kvalitet, da de er fremstillet i hånden af det bedste naturgummi. De har mange forskellige modeller at vælge imellem af suveræn pasform, og nogle af modellerne fås med sjove farver og mønstre. Derfor får gummistøvlerne 5 stjerner for design.

Selv om de fleste brugere er fuldt ud tilfredse med holdbarheden af deres Seeland gummistøvler, er der desværre enkelte beretninger om brugere, der oplever, at deres gummistøvler lækker efter 2-6 mdr. Derfor får støvlerne 3 stjerner for holdbarhed.

Alle brugere roser Seelands gummistøvler for, hvor behagelige, de er at have på. Nogle sammenligner det med hjemmesko, andre med løbesko, og nogen synes endda, at det føles som at gå på en sky, når du har støvlerne på. Derfor får de 5 stjerner for komfort.

Modeller som Seeland sælger

Seeland har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Seeland Allround 12″ tommer
  • Seeland Allround 18 tommer
  • Countrylife 10 tommer
  • Countrylife 16 tommer
  • Estate AT 18 tommer
  • Estate AT Lady 12 tommer
  • Estate Vibram
  • Pemberley 17 tommer
  • Rainy
  • Outthere 18 tommer
  • Ascot Lady 16 tommer
  • Moor Stable
  • Field 17 tommer

Kilder

Seeland hjemmeside
Brugerudtalelser på Amazon.co.uk her
Brugerudtalelser på Uttings.co.uk her
Test af Seeland gummistøvler på Testberichte.de her

2 Kommentarer

  1. Seeland estate 18″ med spænde bagpå. Elendig kvalitet, tynd gummi, som går fra i vulkaniseringen. Købte nogle støvler januar 2014 til jagt brug, men er gået op i hælen. Kontaktede seeland direkte, men det var ikke deres ansvar. Jeg skulle henvende mig i den butik hvor de er købt, hurra siger jeg bare, de betyder jeg skal til at køre 320 km for at indlevere nogle støvler. Sagde til mig at jeg også kunne henvende mig i en lokal butik, men de ville jo nok have noget mønt for den service ydelse. Hurra siger jeg bare. Produktansvar og min bare r..

  2. Har haft sealand rainy 6,5 lady og er meget tilfreds med coMorten og at det er til at gå langt i dem!
    Problemet er at de revner i/ved forfoden i løbet af 3-6 mdr ved daglig brug på gåtur med hundene, og dette selvom jeg har plejet dem efterforskrifterne! De har være flinke til at tage retur, men At sende dem til sealand i Greveh er x er dyrt. Har også haft dem gennem Jagt butikken pamshule i Haderslev, og de ville ikke returnere mere da det blev for dyrt for dem?!!?
    Jeg er ikke den eneste – gav min veninde et par sommer revnet ogbyttet, en anden veninde købte dem og måtte bytte, en hundeven havde samme problem og er gået over til lacrosse osv
    La crosse pasform er ikke så god som sealand rainy og er utrolig ked af at flere forhandlere i Sønderjylland entré ikke orker mere eller forretningerne er lukket, så det er svært at få fat i dem!
    Er kvaliteten blevet bedre så,de ikke revner? Og hvor jan jeg få,dem med returret hvis de revner i Sønderjylland?
    Med venlig hilsen
    Birgitte

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse