Tretorn gummistøvler +350,-

Tretorn gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Tretorn gummistøvler er blandt de allerbedste gummistøvler i verden, og er et godt valg, hvis du vil have en gummistøvle af høj kvalitet, der kan holde i mange år fremover.

Tretorn er et svensk firma, der har produceret gummistøvler siden 1891, og de har mange klassiske og nye modeller i deres kollektion. Kun det allerbedste rågummi bruges til fremstilling af Tretorns gummistøvler, og hver enkel støvle er af høj kvalitet med en suveræn pasform.

Tretorn modeller inkl. kommentarer

Treton har et stort og bredt udvalg af gummistøvler til enhver tænkelig situation. Flere modeller er udviklet specielt til jagt til forskellige temperaturer, så din fod kan holde sig varmt året rundt i hele Skandinavien.

Tretorn har også en kollektion af vandre-gummistøvler, der alle har maksimum stødabsorption og stabilitet, så du bruge dem på lange vandreture.

En tredje gren af Tretorns gummistøvler, er gummistøvler beregnet til fritidsbrug, og disse modeller er lidt billigere end gummistøvlerne beregnet til jagt og vandreture.

De fleste af Tretorns modeller er unisex, og fås i et stort udvalg af størrelser:

  • Skerry er blandt Tretorns mest populære modeller. Det er en sejlergummistøvle, og er en halvhøj gummistøvle med en god skridsikker sål, så den kan bruges på en båd. Der er mange flotte farver at vælge imellem: sort, blå, gul, oliven, orange, turkis, lyseblå, havblå, rød og grå. Den fås i str. 35-47.
  • Akita en jagt-gummistøvle, og den kommer med Outlast-teknologi, som regulerer temperaturen i støvlen, så den altid er behagelig. Støvleskaftet kan justeres, og ydersålen har en meget skridsikker oveflade. Akita fås i grøn i str. 38-47.
  • Sofiero er en høj gummistøvle på 40 cm til kvinder, og er en vandre-gummistøvle med et robust design. Den har snørebånd øverst, så du kan justere læg-vidden. Den kommer i farverne rød, grøn, lyserød og sort i str. 34-42.

Du kan se en liste med alle Tretorn gummistøvler nederst i denne artikel.

Fordele og ulemper

Tretorn gummistøvler er et firma med fokus på at fremstille gummistøvler, og de har et meget stort udvalg af modeller. De er helt PVC-fri og fremstillet af naturgummi, hvilket er det allerbedste materiale til gummistøvler.

De største fordele ved Tretorn er:

  • Stort udvalg af farver og modeller
  • Modeller fremstillet specielt til jagt og vandreture
  • Både unisex, feminine og maskuline modeller
  • Fremstillet af naturgummi, der er helt PVC-fri

Der er umiddelbart ikke nogle ulemper ved Tretorn; selv prisen er rimelig, og du kan få modeller helt ned til 350 kr.

Test af Tretorn gummistøvler

Tretorn gummistøvler klarer sig rigtig godt i alle de test af gummistøvler, som de er med i:

Test af Tetorn Lite er testvinder i svensk test fra 2011

Tretorn Lite vinder en svensk test på Smartson.se blandt 8 andre gummistøvler bl.a. Viking Fox, Everest og Rusta. Den klarer vandtesten perfekt, og beskrives som stabil og bekvem med en skridsikker ydersål, og får i alt 20 point ud af 25 mulige.

Test af Tetorn Argaili i tysk test

Det tyske jagtmagasin Jäger sammenlignede 22 par gummistøvler i en stor test i 2010. Tre modeller af Tretorn testes, og deler førstepladsen med modeller fra Aigle, Le Chameau og Seeland.

Tretorn Argali bliver erklæret for testens generelle vinder, og beskrives som en gennemtænkt støvle med en skridsikker sål, der holder foden varm i al slags vejr.

Test af Tetorn Sarek, Akita og Setter i svensk test fra 2010

Det svenske Utemagasinet testede 11 par gummistøvler i 2010 fra Viking, Nokian og Tretorn.

Tretorn Sarek Outlast, Tretorn Akita Outlast og Tretorn Setter Outlast får hver 5 point ud af 6, og Tretorn Frost får 4 point.

Sarek Outlast anbefales, hvis du skal have gummistøvler til vandreture i fjeldet, og den får 6 ud af 6 for sin skridsikre ydersål, som er testens bedste sål. Den får 5 ud af 6 for både komfort og holdbarhed, og 4 ud af 6 for vægten, da den er lidt tung.

Test af Tetorn Trapper i svensk test fra 2009

Tretorn Trapper var med i en svensk test af 9 forskellige par gummistøvler udført for det svenske magasin Icakuriren på Textil & Läderlaboratoriet i 2009. Det var bl.a. gummistøvler fra Ilse Jacobsen, Hunter og Viking.

Vandtætheden testes efter at gummistøvlerne bliver vredet og strukket op til 100.000 gange i en fleksometermaskine indtil de sprækker, og derefter et ophold i et varmeskab på 70 grader.

Tretorn Trapper klarede testen perfekt, og var stadig vandtæt efter 100.000 gange og scorer 5 stjerner ud af 5 fra Icakurien.

Brugerudtalelser

Danske brugere er meget glade for deres Tretorn gummistøvler, og de anbefales flittigt til andre på diverse danske forums såsom Slyngebarn.dk og Heste-nettet.dk. En glad bruger fortæller, at hun har haft det samme par Tretorn gummistøvler i 20 år!

Tretorn gummistøvler får de følgende kommentarer med på vejen på Amazon.com og Buzzilions.com, hvor alle modeller får gennemsnitligt minimum 4 ud af 5 stjerner:

  • Gummistøvlerne er fleksible omkring anklen
  • Det er let at tage dem af og på
  • Utrolig behagelige
  • Der er nok plads omkring læggen
  • Fødderne bliver ikke svedige inde i gummistøvlerne
  • 100 % vandtætte

Enkelte er skuffede over deres Tretorn gummistøvler, og finder dem ikke helt så behagelige som de havde håbet på. Der er følgende bemærkninger fra mindre begejstrede brugere:

  • Enkelte får modeller med fabriksfejl
  • Støvlerne opleves som at være lidt store i størrelsen, og passer derfor godt med tykke sokker.
  • Der er flere, der oplever, at støvlerne lækker efter et par uger eller måneder.
  • De gnider mod hælen og hiver strømperne af

Forhandlere og prisleje

Tretorn gummistøvler kan købes på eshoes.dk, hvor de har et stort og bredt udvalg af Tretorns modeller. Jeg fandt f.eks.:

  • Tretorn Skerry nedsat fra 500 kr. til 350 kr. inkl. levering
  • Tretorn Sofiero til 700 kr. inkl. levering

De kan købes på eshoes.dk her

På Effektlageret.dk fandt jeg Tretorns gummistøvler nedsat med op til 400 kr. uden for sæsonen. F.eks. var Tretorn Akita nedsat fra 1100 til 700 kr. inkl. levering .

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Tretorn gummistøvler er meget populære i USA, og derfor har Amazon.com et meget større udvalg end Amazon.co.uk.

Du kan dog ikke spare ret meget i forhold til tilbudspriserne på Effektlageret.dk, men kan du ikke finde de modeller og de skostørrelser på tilbud i Danmark, kan det godt betale sig at kigge på Amazon.com her:

  • Skerry koster nedsat 300 kr. inkl. dansk moms og levering
  • Kelly koster ikke-nedsat 650 kr. inkl. levering mod 800 kr. inkl. levering i Danmark.

Amazon.de har også enkelte modeller af Tretorn, og Sub var nedsat til 535 kr. inkl. levering. Den danske pris er 700 kr.

Vedligeholdelse

Vask dine Tretorn gummistøvler regelmæssigt med lunket sæbevand. Skrub dem med en grov børste.

Lad dem tørre ved stuetemperatur, og undgå kontakt med radiatorer.

Opbevar gummistøvlerne lodret i et koldt og mørk sted.

Du kan pleje gummistøvlerne regelmæssigt med silikone olie eller glycerin.

Konklusion og rating

Tretorn gummistøvler er lavet af det bedste naturgummi, og der er mange modeller at vælge imellem og et stort udvalg af farver. Derfor får de 5 stjerner for design.

Der er flere beretninger om Tretorn gummistøvler, der lækker efter kun uger eller måneder, og det trækker ned. Støvlerne klarer sig dog rigtig godt i alle tests omkring slidstyrke og holdbarhed, og det trækker op, så de får 4 stjerner for holdbarhed.

De fleste oplever gummistøvlerne som utrolig behagelige at have på, også på lange ture. Der er dog enkelte der synes, at de sidder mindre godt, og gnider mod hælen, og derfor får de 4 stjerner for komfort.

Modeller som Tretorn sælger

Tretorn har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Skerry
  • Sofiero
  • Akita
  • Emelie
  • Vandra
  • Terräng
  • Nord
  • Hajk
  • Vandra
  • Retriever
  • Strong
  • Vidar
  • Nicole
  • Filippa
  • Ebba
  • Bore
  • Scout
  • Sub
  • Frost
  • Stråla
  • Hovdala
  • Soho
  • Stad
  • Themsen
  • Sail
  • Frigg
  • Hav
  • Gunnar
  • Scout
  • Kullen

Kilder

Tretorn hjemmeside hjemmeside
Test foretaget af Utemagsinet på Klikk.no her
Test af gummistøvler foretaget af Jäger på Testberichte.de her
Test af Tretorn gummistøvler på Icakuriren her
Test af gummistøvler på Smartson.se her
Brugerudtalelser på Amazon.com her
Brugerudtalelser på Slyngebarn.dk her
Brugerudtalelser på Heste-nettet.dk her

En Kommentar

  1. Jeg har for 3 år siden købt et par blå tretorn gummistøvler i Stark Nakskov som jeg egentlig har været rigtig glad for.
    Problemet er bare at jeg 2 gange har fået byttet dem pga af at de blir grimme og nærmest skallende hen over vristen. Jeg har spurgt hvor støvlen skulle behandles og om jeg gjorde noget forkert-bor nær stranden og går ture både der og i sommerhusområdet.
    Har bare fået byttet hver gang med bemærkningen at jeg bare kunne komme igen.Fin service men nu er butikken lukket 😐
    Det sidste par har jeg Max brugt 10 gange og nu er den gal igen. ..hvad gør jeg 😉
    Mvh Lone Christensen tlf 51296693

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse