Vagabond gummistøvler +450,-

Vagabond gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Vagabond gummistøvler er flotte og moderigtige, og fremstillet af natulig gummi. De har et enkelt design, der passer til de fleste, og de kan bruges både på festivaller, i byen og på en skovtur.

Vagabond er et stort svensk mærke, der lægger vægt på god kvalitet, og på at følge de sidste nye trends. De producerer moderigtigt fodtøj, og har en meget stor kollektion af både sko, sandaler, pumps og støvler. Hvert efterår og forår følger en ny kollektion med de sidste nye modeller.

Mærket har eksisteret siden 1960’erne, og er meget populære i Danmark.

Vagabond modeller inkl. kommentarer

Vagabond har en meget stor kollektion af sko og støvler, men kun få variationer af gummistøvlemodellen Lamont:

  • Høj Lamont gummistøvle med snørebånd bag på. Et meget enkelt og klassisk design, som passer til hele garderoben. Gummistøvlen har en højde på 35 cm og måler 40 cm rundt om læggen. Den fås i farverne sort, lyserød, hvid, rød og grå i str. 36-42
  • Halvhøj Lamont gummistøvle med snørebånd. Den er 18 cm høj, og er derfor let at stikke i, når du skal ud en kort tur. Den fås i farverne sort, lyserød, hvid, rød og grå i str. 36-42

Fordele og ulemper

Vagabond producerer fodtøj af høj kvalitet, og de lægger vægt på at have en stor kollektion af moderigtige sko og støvler.

Vagabond gummistøvler er blot én slags fodtøj blandt mange forskellige slags sko, støvler og sandaler, og Vagabond har ikke specielt fokus på at fremstille fantastiske gummistøvler som f.eks. Tretorn, Aigle og Hunter har det. Det er derfor ikke støvler beregnet til vandreture eller jagt, som nogle gummistøvler er.

Da støvlerne er produceret af naturlig gummi, og er robuste, kan du dog sagtens bruge dem til en lang gåtur med hunden, på en festival eller en aften i byen.

De største fordele ved Vagabond gummistøvler er:

  • Moderigtige gummistøvler, der passer til både jeans og nederdel
  • Fremstillet i naturgummi
  • Der er både en lang og en kort model
  • De er billige i forhold til andre gummistøvler af naturgummi
  • Enkelt og klassisk tidsløst design

De største ulemper er:

  • Kun få modeller at vælge imellem
  • Ingen af støvlerne har et spændende eller anderledes design

Brugerudtalelser

Vagabond gummistøvler anbefales af andre kvinder på Slyngebarn.dk, hvor støvlerne beskrives som lækre. Brugerne er glade for deres støvler, og der er ingen, der har haft problemer med gummistøvlerne.

Forhandlere og prisleje

Du kan finde både den lave Lamont gummistøvle fra Vagabond på Iloveshoes.dk til 450 kr. inkl. levering.

På Footstore.dk var den høje model nedsat fra 500 kr. til 450 kr. inkl. levering uden for sæsonen.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Jeg fandt kun Vagabond Lamont på enkelte tyske og svenske hjemmesider, hvor priserne ligner de danske priser.

Vedligeholdelse

Vagabond har ingen specielle retningslinjer, om hvordan du vedligeholder dine Lamont gummistøvler.

Du kan forlænge levetiden ved at tørre dem over med en blød fugtig klud med en mild sæbevand, når de er beskidte. Lad dem tørre væk fra eksterne varmekilder såsom radiatorer og varmeskabe.

Da de er fremstillet af naturlig gummi, kan du smøre dem med silikoneolie, når du har gjort dem rent. Det bibeholder smidigheden, og mindsker chancen for revner i gummiet.

Du kan vælge en silikoneolie fra Ilse Jacobsen, der koster 70 kr. inkl. fragt på eshoes.dk.

Du kan også bruge en hvilken som helst madolie, for at give gummistøvlerne ekstra fugtighed.

Konklusion og rating

Vagabond har kun to slags gummistøvler at vælge imellem, og de er ikke specielt originale eller anderledes end mange andre gummistøvler. Det trækker op, at de er produceret i naturgummi, og derfor får de 2 stjerner for design.

Naturgummi er meget mere holdbart end PVC og andet kunstig slags gummi. Da Vagabonds gummistøvler er produceret af naturgummi, får de derfor 4 stjerner for holdbarhed.

Brugerne er glade for deres Lamont gummistøvler, og derfor får de 4 stjerner for komfort.

Modeller som Scholl sælger

Scholl har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Lamont høj
  • Lamont lav

Kilder

Vagabonds hjemmeside
Brugerudtalelser på Slyngebarn.dk her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse