Vans gummistøvler +550,-

Vans gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Vans gummistøvler er meget trendy og moderigtige, og er usædvanlige i gadebilledet.

Vans er et skater-mærke grundlagt i Californien i 1966 af Paul Van Doren. Deres sko er udviklet med hjælp fra professionelle skateboardere, og har nogle fantastiske gummisåler.

Vans har en stor kollektion af sko og tøj, der retter sig mod skateboardere i hele verden.

Vans modeller inkl. kommentarer

Da Vans ikke har specielt fokus på at producere gummistøvler, har de kun enkelte modeller af gummistøvler i deres kollektion:

  • Vans Rainfall er en ægte gummistøvle med både skaft og ydersål i gummi. Den fås i mange flotte farver i et skakternet mønster: sort/hvid, rød, gul, lyserød, sort eller blå. Du kan også få dem med leopardmønster. Skaftet er 30 cm højt, og Rainfall fås i str. 36-43.
  • Vans Dasan Rainy Day har lærred inderst og PVC yderst for at gøre den vandtæt. Der er en traditionel riflet ydersål i gummi. Den fås i flotte farver og mønstre: skakternet, appelsiner, æbler, dødningehoveder, gul, rød, brun og sort i str. 36-43

Fordele og ulemper

Vans gummistøvler er flotte og moderigtige, og de er et godt valg, hvis du vil have usædvanlige gummistøvler. Nogle af deres designs er så unikke, at du ikke vil se ret mange andre med dem, og det kan være skønt med lidt afveksling blandt de mange Hunter-gummistøvler i gadebilledet.

Den ene model Rainfall er fremstillet af gummi, og den anden model Dasan Rainy Day er lærred inderst og belagt med PVC yderst for at gøre den vandtæt. Rainfall er robust og stiv som andre traditionelle gummistøvler fremstillet af gummi; Dasan Rainy Day er fleksibel og blød.

Ulemperne ved Vans gummistøvler er, at der kun er de to modeller at vælge imellem, og at de er dyre.

Test af Vans gummistøvler

Den populære engelske avis The Sun testede i 2012 flere par gummistøvler, for at se hvor egnede de er til brug på en festival.

Journalisten, der vurderer de forskellige gummistøvler, giver dem point for stil, komfort og en våd-test ud fra, hvor godt de klarer sig på en gåtur i regnvejr og mudder.

Vans Rainfall gummistøvler får 7 for komfort, 6 for stilen og kun 4 for våd-testen, og de beskrives som behagelige, men lidt tunge. Hun mener, at de er lidt lave, og at benene derfor kan blive ramt af vandsprøjt.

Testens vinder på point er Hunter, der scorer 8 for komfort, 8 for stil og 9 for våd-testen.

Brugerudtalelser

Vans gummistøvler er generelt meget populære blandt deres ejere. De fleste ejere på Amazon.co.uk og Amazon.de giver gummistøvlerne 4 eller 5 stjerner, fordi de er så trendy og behagelige at have på.

Der er kun enkelte utilfredse udtalelser blandt brugerne, og det skyldes, at støvlerne er lidt smalle om læggene.

Brugerne har bl.a. de følgende kommentarer:

  • Er 100 % vandtætte
  • Meget behagelige at have på, fordi de ikke kommer så højt op på benet
  • Super trendy og stilfulde, og tiltrækker mange komplimenter
  • Robuste gummistøvler
  • Størrelserne passer som Vans skatersko
  • Alle pengene værd
  • Støvlerne føltes lidt stive omkring anklerne de første par uger, men blev så blødere at have på
  • For smalle omkring læggene

Forhandlere og prisleje

Vans gummistøvler koster kun 560 kr. inkl. levering på Zalando.dk mod op til 800 kr. hos andre forhandlere.

Uden for sæsonen var Vans gummistøvler nedsat til 450 kr. inkl. levering. på Zalando.dk.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Uden for sæsonen fandt jeg Vans Rainfall nedsat til 300 kr. inkl. levering på Amazon.de 350 kr. inkl. levering.

Der var mange farver og størrelser at vælge imellem, så det er et godt sted at købe et par nye Vans gummistøvler.

Der var også enkelte størrelser og farver nedsat til kun 200 kr. inkl. levering på mandmdirect.dk uden for sæsonen.

Vedligeholdelse

Vans har ingen specielle vejledninger om, hvordan Vans gummistøvler skal vedligeholdes.

For alle gummistøvler er det en god idé at tørre dem af med en fugtig klud, når de er beskidte. Det forlænger gummistøvlernes levetid.

Vær opmærksom på, at du ikke lader dem tørre tæt på radiatorer, varmeskabe, direkte sollys og andre varmekilder.

Konklusion og rating

Vans gummistøvler har spændende mønstre og farver, men da der er så få modeller at vælge imellem, får de kun 2 stjerner for design.

Der er ingen beretninger om Vans gummistøvler, der lækker, og derfor får de 4 stjerner for holdbarhed.

De fleste brugere er enige om, at deres Vans gummistøvler er utrolig behagelige at have på. Dog mener flere, at de strammer om læggene, og er lidt stive de første par uger. Derfor får de 3 stjerner for komfort.

Modeller som Vans sælger

Vans har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Vans Rainfall
  • Vans Dasan Rainy Day

Kilder

Vans hjemmeside
Brugerudtalelser på Amazon.de her
Brugerudtalelser på Amazon.co.uk her
Test af Vans på The Sun her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse