Wedge Welly gummistøvler +450,-

Wedge Welly gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Wedge Welly gummistøvler er moderigtige gummistøvler, der har en kilehæl. Udover at det giver gummistøvlerne et skønt feminint udseende, så støtter de også fodens svang, så der er sunde at gå i.

Wedge Welly er et engelsk firma, der blev skabt i 2008, da ægteparret Sarah & Mike Longthorn samt veninden Laura Booth skulle på festival. De blev frustrerede over, at de ikke kunne finde gummistøvler, der var både praktiske og fashionable, og besluttede sig for at designe deres egne gummistøvler.

Wedge Welly er kendt for deres kilehæl, som er patenteret i England og Europa. De er meget populære i både England og USA.

Wedge Welly modeller inkl. kommentarer

Wedge Welly’s gummistøvler kommer i et væld af flotte farver og mønstre, og du kan vælge klassisk elegante sorte eller sprudlende pink.

Modellerne ligner som udgangspunkt hinanden med en 6 cm. kilehæl i gummi, og du kan f.eks. vælge imellem de følgende skønne gummistøvler:

  • Man Eater Flex er sorte og med overflade af imiteret krokodillelæder. De er meget elegante og smukke, og passer til deres navn. Der er et justerbart spænde på siden af gummistøvlerne, så de passer til flere lægbredder. Du kan få dem som standard fit eller wide fit med mere plads til læggene. De fås i str. 36-41.
  • Legend Flex Fleece har en blank sort overflade. Inderst er der et fór at fleece, så du kan holde varmen i koldere temperaturer. Den fås i str. 36-41.
  • Candy Girl er i den skønneste pink farve, og den kan ikke overses på en grå regnvejrsdag. Perfekt, hvis du ikke vil forsvinde i mængden. Den fås i str. 36-41.
  • Starlight er inspireret af det amerikanske flag, med hvide stjerne på en blå baggrund, og tynde røde streger øverst. Den fås i str. 36-41.

Wedge Welly anbefaler, at du bestiller en størrelse mindre end du plejer, da de er store i størrelsen.

Du kan se en liste med flere modeller af Wedge Wellys gummistøvler nederst i denne artikel.

Fordele og ulemper

Wedge Welly er produeret i 100 % vulkaniseret naturlig gummi, og derfor er de både fleksible, åndbare og holdbare.

De er meget moderigtige, og deres designs er både usædvanlige, elegante og smukke.

Du kan tage dem med på festival, gå tur med en hunden eller tage en aften i byen, og støvlerne egner sig ligegodt til de forskellige formål. Selvom hælen er høj, er de behagelige at gå i, og støtter foden perfekt.

Der er ikke en stor variation af Wedge Wellys gummistøvler, da de alle har samme form. Dog er der mange fine mønstre og farver at vælge i mellem, og du kan vælge mellem bred pasform og almindelig pasform. Der er også en kort model Legend Chelsea.

Brugerudtalelser

Der er både begejstrede og knapt så begejstrede brugere imellem Wedge Welly gummistøvle-ejere. Der er desværre flere, der oplever, at gummistøvlerne går i stykker efter få uger. Derudover oplever brugerne, at de er svære at tage af og på, og at de knapt så behagelige at gå i.

De tilfredse brugere fortæller bl.a. om deres Wedge Welly gummistøvler:

  • Perfekt til festivalbrug, og klarer al slags mudder
  • Utrolig behagelige at have på
  • Skønt med en ekstra højde
  • Holder stadig efter 3 års daglig brug
  • God pasform

De mindre begejstrede brugere fortæller bl.a. om:

  • Det er svært at gå i dem, og de er meget tunge
  • Spændet på siden af støvlerne er meget glat, og remmen falder helt ud af spændet, så brugeren ikke kan lukke dem igen
  • Sidder meget tæt omkring anklen
  • 2 ud af 43 brugere oplever, at støvlerne går i stykker efter et par uger eller måneder

Forhandlere og prisleje

Jeg fandt ingen butikker i Danmark, da jeg ledte efter Wedge Welly forhandlere. Det undrer mig meget, da de er så flotte og populære i England og USA.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Der er heldigvis mange butikker i England, som sælger de lækre Wedge Welly gummistøvler.

På Shoes.co.uk var Wedge Wellys gummistøvler nedsat uden for sæsonen. Jeg fandt Man Eater til ca. 340 kr. inkl. levering.

De har dog et relativt lille udvalg, og det er også værd at kigge på Just-Wellies.net , der har et større udvalg og billige priser på levering.

Her kostede Man Eater 370 kr. inkl. levering

Vedligeholdelse

Wedge Welly har ingen specielle retningslinjer angående vedligeholdelse af deres gummistøvler. Du kan dog følge nedenstående guidelines for gummistøvler af naturgummi:

Er støvlerne blevet beskidte, så brug koldt eller lunkent sæbevand og en blød klud til at gøre støvlerne nænsomt rent med.

Lad støvlerne tørre væk fra radiatorer, varmeskabe og direkte sollys.

Når støvlerne er helt tørre, kan du opbevare dem køligt og tørt.

Du kan evt. bruge Hunters produkter til at pleje naturgummiet med, så det beholder den naturlige fugtighed. Derved undgår du revner i støvlerne, og forlænger deres levetid betydeligt.

Du kan bruge Hunter Boot Buffer til ca. 135 kr. eller en speciel svamp med olier til ca. 70 kr. De kan købes hos blandt andet EricScott.dk.

Konklusion og rating

Wedge Welly gummistøvler er originale i deres design, og der er mange farver og designs at vælge imellem. Der er også en enkelt kort model. Som udgangspunkt er modellerne dog meget ens, og derfor får de 3 stjerner for design.

Der er 2 ud af 43 brugere på Amazon.co.uk oplever at støvlerne går i stykker efter kun et par ugers brug. Omvendt er der flere, der roser deres lange holdbarhed. Derfor får Wedge Welly gummistøvlerne 3 stjerner for holdbarhed.

Som udgangspunkt synes brugerne at gummistøvlerne er meget behagelige, men flere synes at de er meget svære at tage af og på. Desuden oplever mange, at de strammer om anklerne, og derfor er svære at gå med. Gummistøvlerne får derfor 2 stjerner for komfort.

Modeller som Wedge Welly sælger

Wedge Welly har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Man Eater Flex
  • Starlight
  • Candy Girl
  • Oxygen
  • Giraffe Glamour
  • Mystical
  • Python
  • Sweet Home Alabama
  • Legend Chelsea
  • Contradict
  • Opulent
  • Comet
  • Savvy
  • Freedom

Kilder

Wedge Welly’s hjemmeside
Brugerudtalelser på Amazon.co.uk her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse