Dunlop gummistøvler +150,-

Dunlop gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Dunlop gummistøvler er legendariske professionelle gummistøvler, der først og fremmest bruges af industrien som beskyttelsesfodtøj. Især landbruget og fødevareindustrien bruger Dunlop arbejds-gummistøvler.

Dunlop gummistøvler er blevet produceret siden 1927, hvor Dunlop Rubber Co Ltd og Liverpool Rubber Co Ltd slog sig sammen og fremstillede de første Dunlop støvler.

Nu ejes Dunlop Protective Footwear af det hollandske Hevea, men de fortsætter traditionen med at fremstille professionelle gummistøvler af højeste kvalitet.

Dunlop modeller inkl. kommentarer

Dunlop gummistøvler er udviklet til professionelt brug til landbruget og fødevareindustrien, hvor støvlerne beskytter fødderne hele dagen. De har over hundrede forskellige modeller til både mænd og kvinder, så der er virkelig mange at vælge imellem.

De følgende modeller er blandt de mest populære:

  • Purofort+ er en robust støvle med en suveræn pasform, der sidder behagelig tæt om benet og har rigelig plads til foden. Sålen er yderst skridsikker og er særdeles velegnet til professionel brug i staldene. Den er antistatisk, og har en stødabsorberende sål. Den fås i str. 36-48 samt en størrelse 49/50
  • Pricemastor er en af de billigste Dunlop gummistøvler. Den er fremstillet i almindelig PVC, og har en kraftig ydersål, og et fór af bomuld. Str. 35-47.
  • Dunlop Purofort prof. thermoflex med sikkerhed er en yderst professionel arbejdsstøvle. Der er tåværn og sømværn i stål, så din fod er beskyttet mod uheld. Derudover har den vinterfór, så den holder fødderne varme ned til -50 grader. Indersålen absorberer fugtighed, så fødderne ikke bliver svedige. I str. 37/38, 39/40, 41-43, 44/45, 46-48.
  • Dee Calf er en populær halvhøj støvle med masser af plads til læggene, så den er let at tage af og på. Ydersålen har Dunlops logo. I str. 37-47.

Du kan se en liste med flere af Dunlops gummistøvler nederst i denne artikel.

Fordele og ulemper

Dunlop startede med at producere PVC støvler i 1927, og har siden da lagt mange års research i at frembringe kunstigt gummi, der er lige så godt som naturligt gummi.

Hvor PVC normalt er langt fra ligeså holdbart som naturligt gummi, har Dunlop patenteret materialerne Purofort og Acifort, der er tre gange så holdbart som PVC, og samtidig er let, blød og fleksibelt. Derudover har det den store fordel, at det er isoleret i op til -50 grader, så støvlerne kan bruges i et kølehus.

Støvlerne er resistente over for kemikalier, blod, olie og fedt. Det er naturligvis meget vigtigt i industrien, og er også et plus til almindelig hverdagsbrug.

Derudover har støvlernes ydersål et godt og sikkert greb, og sålen er stødabsorberende, så de også er behagelige at gå i.

Dunlop har brugt mange år på at fremstille læste, der passer præcis til den mandlige og den kvindelige fod, så du kan være sikker på en god pasform.

Leder du efter moderigtige støvler, så er det ikke Dunlop. Men vil du have støvler af suveræn kvalitet, der er behagelige og holdbare i mange år, så er det blandt de allerbedste gummistøvler.

Brugerudtalelser

På Amazon.com er der i hundredevis af tilfredse brugere, der har givet Dunlops gummistøvler stjerner, og rosende ord med på vejen.

Langt de fleste giver Dunlops modeller 4 eller 5 stjerner og har de følgende bemærkninger om gummistøvlerne:

  • Behagelige og let at tage af og på
  • Dunlop gummistøvler er stadig i god stand efter 10 års regelmæssig brug
  • Robuste med en kraftig ydersål
  • Er alle pengene værd
  • Gummiet er blødt og støvlerne har en god pasform
  • Grebet på ydersålen er så godt, at du let kan gå op af en bakke med masser af mudder

En meget lille procentdel af brugerne giver deres Dunlop gummistøvler 1 eller 2 stjerner, og det er som regel de billige modeller:

  • 3 % oplever at støvlerne lækker efter et par måneder
  • Støvlerne er for bløde, så skaftet ikke er oprejst – det gør det svært at få dem af og på
  • De er for brede i skaftet

Forhandlere og prisleje

Dunlop har enormt mange modeller at vælge imellem i alle prislejer, og de sælges i webshops, der forhandler arbejdstøj til industrien.

  • Den billigste Dunlop Pricemastor koster kun 190 kr. inkl. levering
  • Den populære Durofort+ koster ca. 650 kr. inkl. levering
  • Blandt de dyreste koster Dunlop Purofort Thermoflex ca. 1000 kr. inkl. levering

Du kan f.eks. købe dem på Billig-arbejdstoj.dk her.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Du kan spare ca. 100 kr. ved at bestille de dyre modeller af Dunlop gummistøvler på Wellywarehouse.co.uk, som f.eks. Dunlop Purofort Thermoflex, der koster ca. 900 kr. inkl. levering

Vedligeholdelse

Dunlop anbefaler at du vedligeholder dine gummistøvler på følgende måde:

Rengør dine støvler efter brug med en børste og en mild sæbe.

Rens sæben godt af med rigeligt vand, og lad dine støvler tørre i et sted, hvor der er god ventilation.

Er du omhyggelig med at gøre dine Dunlop gummistøvler rene, vil det forlænge støvlernes levetid.

Konklusion og rating

Der er over hundrede modeller af Dunlop gummistøvler at vælge imellem. De er primært produceret til industriel brug, men flere af modellerne er beregnet til fritidsbrug.

Dunlop gummistøvler er ikke moderigtige støvler, og der er ingen fancy designs eller skægge farver. Men fordi der er et så stort udvalg af modeller, der er gennemtænkt til en hel arbejdsdag i industrien, får de 5 stjerner for design.

Ca. 3 % oplever at deres Dunlop gummistøvler lækker efter kun et par måneders brug. Omvendt er der rigtig mange beretninger om at støvlerne holder i 5, 10 eller 12 år, og derfor får de 3 stjerner for holdbarhed .

De fleste brugere synes at gummsitøvlerne er behagelige. Enkelte synes dog, at de er for brede i læggen, så foden svupper i dem, og derfor får de 4 stjerner for komfort.

Modeller som Dunlop sælger

Dunlop har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Purofort+
  • Purofort+ Thermo
  • Acifort Prestige
  • Acifort Biosecure
  • Protomastor
  • Blizzard Fur Lining
  • Hobby Retail
  • Hobby Calf
  • Sport Retail
  • Bicolor Wellie Shoe
  • Protomastor Thigh Wader full safety
  • Acifort Biosecure
  • Protomastor
  • Blizzard Fur Lining
  • Purofort Comfort Grip
  • Universal
  • Dane
  • Dee Calf
  • Dull

Kilder

Dunlop hjemmeside
Brugerudtalelser på Amazon.co.uk her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse