Tamaris gummistøvler +700,-

Tamaris gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

Tamaris gummistøvler er smarte og vandtætte gummistøvler fra det store tyske skomærke Tamaris.

Tamaris har en meget stor kollektion med hundredevis af forskelligt fodtøj. De producerer både sko, støvler, sandaler, pumps, hjemmesko, snøresko, halvstøvler og vinterstøvler. Heriblandt enkelte modeller af gummistøvler.

Tamaris står for høj kvalitet, og de bruger de bedste materialer til deres sko og støvler, som bliver produceret på de bedste skofabrikker.

Tamaris modeller inkl. kommentarer

Tamaris gummistøvler har en gummifod med et skaft af nylon, og jeg fandt kun to modeller af gummistøvler i deres kollektion:

  • En høj gummistøvle på 38 cm med gummifod og et skaft af foret nylon. Der er en justerbar streng øverst i støvlen, så den sidder helt tæt om benet. Der er et pyntespænde øverst på skaftet, og Tamaris’ logo nedenunder. Denne model fås i sort eller mocca i str. 36-42.
  • Halvhøj gummistøvle med gummifod og en strikket krave, der kan foldes nedover støvlen, eller foldes op omkring benet. Den er 25 cm høj, når strikket er foldet ned som en krave, og 41 cm høj, når strikket foldes op omkring benet. Den fås i str. 36-42

Fordele og ulemper

Tamaris er en af verdens største skoproducenter, og de har en meget stor kollektion af mange forskellige slags sko, sandaler og støvler.

Blandt de mange sko og støvler, er der kun to modeller af gummistøvler at vælge imellem. Tamaris har ikke specielt fokus på at fremstille gummistøvler, som f.eks. Hunter, Viking og Tretorn har det, og derfor er Tamaris gummistøvler ikke af den samme udsøgte kvalitet.

Tamaris gummistøvler er flotte og moderigtige gummistøvler, men de er ikke produceret af gummi i hele støvlens længde, og er derfor ikke beregnet til lange vandreture, jagt eller udendørsaktiviteter.

De største fordele ved Tamaris gummistøvler er:

  • Moderigtige gummistøvler
  • Du kan vælge imellem en høj og en lav model
  • Der er et varmt og blød fór, der holder foden varm
  • De kan justeres foroven med en streng, så de lukker til om benet

Brugerudtalelser

Tamaris gummistøvler er populære hos de fleste brugere, og brugerne på Amazon.de giver dem minimum 3 stjerner for begge modeller. De fremhæver bl.a. de følgende positive egenskaber:

  • Tamaris gummistøvler har en god pasform
  • Foret er blødt og varmt
  • Gummistøvlerne er utrolig behagelige at have på
  • Flotte og moderigtige støvler
  • Støvlerne er vandtætte i al slags vejr
  • De er smukke støvler

Der er kun enkelte negative bemærkninger om Tamaris gummistøvler:

  • Passer ikke så godt til smalle fødder
  • En enkelt bruger får våde fødder i deres høje gummistøvler fra Tamaris

Derudover har brugerne lidt svært ved at finde den rette størrelse. Nogle brugere synes, at de er små i størrelsen, og andre brugere synes, at de er for store.

Det er derfor en god idé at prøve støvlerne før du køber dem. Køber du dem online, så vær sikker på, at det er gratis at bytte støvlerne til en større eller mindre størrelse.

Forhandlere og prisleje

Både den høje og den lave model af Tamaris gummistøvler koster 700 kr. Jeg fandt den lave model med strikkraven på Brandos.dk her , og den høje model på Lykkesko.dk her .

På Brandos er der fri fragt og returnering. Lykkesko.dk har fri fragt, men du betaler selv, hvis skoene skal returneres.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Du sparer minimum 100 kr. ved at købe Tamaris gummistøvler på Amazon.de , hvor de koster 600 kr. inkl. levering.

Finder du støvlerne på tilbud, kan du spare endnu mere. Da jeg kiggede, var nogle af størrelserne på tilbud til 400 kr. inkl. levering.

Vedligeholdelse

Tamaris har ingen instruktioner angående vedligeholdelse af deres gummistøvler.

Vask dine gummistøvler med en blød fugtig klud, når de er beskidte, da det forlænger levetiden.

Gummistøvler skal altid tørre væk fra eksterne varmekilder såsom radiatorer og varmeskabe. Er de våde indeni, kan du putte sammenkrøllet avis ind i skaftet, så de tørrer hurtigere.

Konklusion og rating

Tamaris gummistøvler er flotte, men der er kun meget få modeller at vælge imellem, og de er fremstillet i kunstig gummi. Derfor får de 2 stjerner for design.

Brugerne er generelt tilfredse med deres gummistøvler fra Tamaris, men enkelte brugere får våde fødder i deres ny gummistøvler, og derfor får de 3 stjerner for holdbarhed.

Gummistøvlerne er meget behagelige at have på. De har en god pasform, og der er blødt fór indeni. Enkelte brugere synes, at de er lidt smalle i modellen. Derfor får de 4 stjerner for komfort.

Modeller som Tamaris sælger

Tamaris har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Lang støvle med nylon skaft
  • Kort støvle med strikkrave

Kilder

Tamaris hjemmeside
Brugerudtalelser på Amazon.de her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse