Esprit gummistøvler +300,-

Esprit gummistøvler

Forfatter
  • Design
  • Holdbarhed
  • Komfort

apuls.dk (reklamelink)

Esprit gummistøvler er meget flotte og moderigtige gummistøvler. Esprit er et velkendt modemærke fra USA, der har produceret tøj og sko af høj kvalitet siden 1968.

Esprit har en meget stor kollektion flere gange årligt, og der er en ny kollektion af gummistøvler hvert efterår med nye modeller og farver.

Esprit modeller inkl. kommentarer

Esprit har et lille antal modeller af gummistøvler at vælge imellem, og der er heller ikke så mange forskellige farver at vælge imellem inden for hver model:

  • Ruth Zip Rain Boot er en høj gummistøvle med lynlås i siden. Den fås i flot postkasserød eller i sort i str. 36-42.
  • Ruth Biker Rain Boot er en halvhøj gummistøvle i bikerudgave med et spænde om anklen og et spænde for oven. Den fås i rød eller sort i str. 36-42.
  • Windy Lu Rain Bootie er en smart lav støvle med snørebånd. De fås i helt rød, helt sort, eller sort med hvide markeringer på siden og hvide snørebånd i str. 36-42.
  • Ruth Basic Boot er en høj gummistøvle med en højde på 39 cm med skaft i gummi og ydersål af riflet gummi. Den fås i farverne beige, rød eller sort og den har Esprits runde logo på siden. Den fås i str. 36-42.
  • Windy Knit Rain Boot er en høj støvle, der har en strikket krave rundt om åbningen. Du kan vælge mellem brun eller sort med en hvidmønstret krave i str. 36-42.

Du kan se en fuld liste af alle modeller fra Esprit i bunden af denne artikel.

Fordele og ulemper

Den største fordel ved Esprits gummistøvler er at de er moderigtige og at de passer godt til tiden trend, da deres kollektion hele tiden opdateres.

Ulempen ved gummistøvlerne er, at der kun er få modeller og farver at vælge imellem, og de ikke er specielt unikke hverken i design eller i farver.

Test af Esprit gummistøvler

Esprits gummistøvler var med i en Svensk test på Textil & Läderlaboratoriet udført for det svenske magasin Icakuriren. De klarede vandtæthedstesten, hvor de ikke lækkede, da der blev hældt vand i dem.

Efter en tur i varmeskabet for at simulere ældning, blev de udsat for en fleksometerprøvning, som er en standardiseret metode for gummistøvler. De bliver vredet i fleksometermaskinen indtil de sprækker.

De første sprækker ses i Esprits gummistøvler efter 50.000 vridninger, og de får derfor kun 3 ud af 5 stjerner af Icakuriren.

Testens vindere fra bl.a. Tretorn, Viking og Hunter klarer uden problemer 100.000 vridninger, og de får 5 stjerner af Icakuriren.

Brugerudtalelser

Der er delte meninger om Esprits støvler, og hvor nogle brugere er meget glade for deres flotte Esprit gummistøvler, er andre brugere meget skuffede.

Flere brugere giver deres Esprit gummistøvler 4 eller 5 stjerner på Amazon.de, og de er begejstrede for deres nye gummistøvler. Det fremhæves især at farven er flot, og at støvlerne er meget behagelige at gå i . Støvlerne sidder rigtig godt både rundt om læggene og foden. Andre giver deres nye støvler 1, 2 eller 3 stjerner og fortæller bl.a.:

  • Modellen Windy Knit er meget behagelig og 100 % vandtæt til et par timers brug, men det gør ondt i foden, hvis du går i den i en hel dag.
  • En af brugerne syntes at den model lugtede så meget af gummi, at de sendte dem tilbage uden at prøve dem.
  • Modellen Windy Lu gav en bruger meget ondt i foden og i hælen, og andre brugere synes, at denne model er alt for bred foroven.
  • Det inderste for på Ruths Biker støvle løsnede sig alt for hurtigt, så støvlen blev ubrugelig.

Forhandlere og prisleje

Brandos.dk har det største udvalg af Esprit gummistøvler. Støvlerne koster fra 300 kr. inkl. levering for bl.a. Ruth Basic Boot og op til 400 kr. inkl. levering for Ruth Zip Rain Boot.

Evt. besparelser ved køb i udlandet

Det kan ikke betale sig at købe Esprit gummistøvler i udlandet, da priserne når op på de danske. De tyske webshops har et stort udvalg, og du kan f.eks. se udvalget på Amazon.de og Schuhverkauf24.de her.

Ruth Zip Rain Boot koster normalt 450 kr. inkl. levering fra Schuhverkauf.de, men jeg fandt den i en str. 38 uden for sæsonen på tilbud til 330 kr. inkl. levering. Det er 10 kr. mere end den koster på tilbud på Zalando.dk, men det er alligevel værd at kigge, hvis du leder efter en bestemt størrelse eller model, som du ikke kan få på de danske webshops.

Vedligeholdelse

Du kan vedligeholde dine gummistøvler fra Esprit ved at tørre dem af med en klud med varmt vand når de er beskidte.

Hold dem altid væk fra ydre varmekilder såsom radiatorer og direkte sollys.

Konklusion og rating

Der er et meget lille udvalg af Esprits gummistøvler, og designet er ikke særlig originalt og hver model fås kun i få farver. Derfor giver jeg dem 2 stjerner for design.

Esprits støvler klarer sig acceptabelt, men ikke specielt godt i den svenske test i holdbarhed. Der er også flere brugere, der fortæller om, at det inderste for går i stykker efter meget kort tid, så støvlerne bliver ubrugelige, og derfor får de 1 stjerne for holdbarhed.

Esprits gummistøvler er behagelige, hvis du har brug for dem i et par timer, men de er ikke beregnet til at gå langt i, eller have på en hel dag, og derfor får de 2 stjerner for komfort.

Modeller som Esprit sælger

Esprit har de følgende modeller i deres kollektion:

  • Ruth Zip Rain Boot
  • Ruth Biker Rain Boot
  • Windy Lu Rain Bootie
  • Windy Hi
  • Windy Knit Rain Boot
  • Ruth Basic Boot

Kilder

Esprit hjemmeside
Brugerudtalelser på amazon.de her, her og her.
Test af Esprits gummistøvler på Icakuriren her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv en anmeldelse